|
|
|
|
|
|
|||
Klassisk PantomimeTo ord bliver ofte forvekslet: Mime og pantomime. Med ordet mime mener man i dag "Mime Corporal" (Kropsmimen) den teater-disciplin Etienne Decroux udviklede i Paris i 1930erne og -40erne og som hans berømte elev Marcel Marceau gjorde verdenskendt. Mime er en meget asketisk kunstart: Skuespillerne agerer på scenen uden brug af tale eller fingersprog uden rekvisitter eller dekorationer og - hvis det skal være helt efter bogen - også uden kostumer og musik. I en klassisk pantomime taler skuespilleren til publikum og til hinanden med fingersprog og kan bruge rekvisitter, kostumer, dekorationer og musik. Den Komediantiske Pantomime blev udviklet i Paris omkring 1700 af fransker og italienske Commedia dell'arte aktører, efter at Ludvig den 14. havde smidte dem ud af de etablerede teatre og givet dem taleforbud. Skuespillerne overlevede så ved at optræde på markedspladserne med en blanding af tegnsprog, akrobatiske numre, musik og trylleri. En stil vi stadig kan se i Tivoli på pantomimeteatret i fortyndet udgave. Flaminias Bejlere (1999)Komediantisk pantomime i anledning af Pantomimeteatrets 125 års
jubilæum. TRIPOLO (2000)Komediantisk pantomime på Tivolis Pantomimeteater for Copenhagen
Comediens.
|
|
||
|
|
© Torben Jetsmark 2008 |
|
|
|
|